Blog

Den politiske puls

Berlingskes politiske hurtigblog

Danmarks udenrigspolitik skal gøre Danmark til det bedste land for verden

Peter Taksøe-Jensen, leder af regeringens granskningshold, lukkede tirsdag op for nogle af de foreløbige konklusioner for den store gennemgang af Danmarks udenrigspolitik. Desværre varsler Taksøes udmeldinger ikke om et så visionært og ambitiøst projekt, som man kunne have håbet. Jeg savner flere visioner, mere idealisme og helhedstænkning. Jeg savner et udspil, der ikke sætter Danmark i centrum, men rettere sætter udviklingen af et internationalt retssamfund, overholdelse af menneskerettigheder og bæredygtig omstilling på dagsordenen.

Mit ærinde er ikke at skyde på Taksøe, men jeg undrer mig over manglen på visioner i analysen af, hvad Danmark og ikke mindst verden har brug for der er i hans første store udmelding. Taksøe åbner op for, at vi med vores internationale engagement i højere grad fokuserer på at sikre danske interesser med fokus på udfordringer i Danmarks nærområder. Først og fremmest må vores udenrigspolitiske engagement naturligvis ikke lade sig diktere af private interesser eller helt nære problemstillinger.

Vi står midt i en ny migrationsvirkelighed, massive klimaforandringer, nedsmeltning og konflikt i Mellemøsten. Hvordan kan Taksøe i den sammenhæng mene, at det kan betale sig at isolere Danmark fra verden ved at fokusere på nære udfordringer og danske erhvervsinteresser? Det er simpelthen for uambitiøst at isolere Danmark fra den globale udvikling på den måde. Udvikling handler ikke om at interessepleje men om at se på både udenrigs- og udviklingspolitik som en chance for at skabe et plussumsspil, hvor alle kan nyde godt at fælles indsatser og samarbejde.

Jeg er enig med Taksøe i, at vi ikke skal skyde med spredehagl, men jeg mener, det er risikabelt, hvis Danmark vender ryggen til konflikter – fordi vores direkte interesse i den pågældende indsats ikke kan måles. Er vores indsats ikke nyttig, skal den nytænkes ikke forkastes. For eksempel i Israel-Palæstina eller på Maldiverne, som han selv fremhæver. Lokale konflikter er sjældent rigtigt lokale, men ofte indlejret i bredere geopolitiske tvister og ulige magtforhold. Det må vi ikke glemme.

Taksøe-Jensen fremhæver Arktis som den fremtidige spydspids for Danmarks udenrigspolitiske indsats. Konkret beskrives det, hvordan isen smelter på Arktis, og hvordan det åbner op for nye forretningsmuligheder for Grønland og resten af kongeriget – fx i form af shipping, olieudvinding og turisme. Ikke et ord om det gedigne klimakrise, som forandringerne er et udtryk for, men i stedet forslag til, hvordan vi groft sagt lukrerer på effekten af klimaforandringer. Ikke et ord om, hvordan det er afgørende, at også Danmark tilrettelægger sin udenrigspolitik, så den i videst muligt omfang indtænker samarbejde om en mere bæredygtig udvikling. I en ideel verden burde visionen for globale forandringer og interessevaretagelse være gensidigt afhængige størrelser.

Den kurs, Taksøe lægger for dagen, er også langt fra en del af de væsentlige, øvrige diskussioner man i øjeblikket ser sig udspille på den globale scene. På den globale økonomiske elites topmøde i Davos i Schweiz, som starter i disse dage, har man fx både migration, integration af flygtninge, global ulighed, eurokrise på dagsordenen. Emner som jeg savner, at Taksøe mere entydigt fremhæver behovet for at adressere. Ligesom EU – som vi jo er aktive medlemmer af – har hensynet til menneskerettigheder, demokrati og konfliktløsning højt på dagordenen. Selvom den fælles europæiske udenrigspolitik stadig lader meget tilbage at ønske, fastholder man altså et ambitiøst fokus for sin udenrigspolitik. Med Taksøes udmelding kan jeg godt frygte, at vi fra dansk side begynder at acceptere en lavere grad af ambitioner til fordel for et mere kortsigtet og snævert funderet engagement. Jeg mener kun, at vi kan fremme Danmarks interesser på den lange bane, hvis vi lader vores værdier styre vores interesser ikke den anden vej rundt. Faktisk ville det være bedst, hvis vi kunne blive enige om, at der ikke er en modsætning mellem værdier og interesser. I alternativet har vi en ambition om at Danmark ikke blot skal være det bedste land i verden, men det bedste land for verden – en ambition, der meget gerne skulle komme os alle til gavn.

I Alternativet er vi i gang med at udforme vores udenrigspolitik. For os handler det ikke om at udvikle en strategi for, hvordan vi kan sikre Danmarks interesser gennem internationalt engagement, men om hvordan vi bedst omsætter vores værdier til principper for, hvordan vi skal arbejde for social, økonomisk og grøn omstilling på en global skala. Hvordan vi tilpasser vores udenrigspolitik til den nye klima og migrationsvirkelighed på bedst mulig vis. Jeg ser frem til at følge Taksøes arbejde og til at deltage i denne vigtige debat.

I Alternativet glæder vi os til at komme i gang med at diskutere, hvordan vi kan være med til at gøre Danmark til det bedste land for verden.

Om Rasmus Nordqvist

Folketingsmedlem for Alternativet

Rasmus Nordqvist er politisk ordfører for Alternativet, og ordfører for erhverv, iværksætteri, udenrigs, EU, Grønland og kunst & kultur. Rasmus var med til at starte Alternativet. Han er uddannet designer og har en fortid i modebranchen, hvor han de seneste år har været konsulent og undervist i bæredygtigmode både herhjemme og i udlandet.

  • BroncofanDK

    Hver gang Frankrig overtager formandskabet i EU kommer der dekret fra Paris om at allle møder skal afholdes på fransk. Franske diplomater er mildt sagt pinligt berørte over det, og mon ikke der er et eller to lande i verden hvor man med rette spørger om det er humanistisk at vi med vore økologifanatikerer producerer 40% mindre protein i vores kornproduktion – ergo vi kunne istedet for at lade folk sulte brødføde ca 3mio mennesker.

    Det er godt at Alternativet har sin høje hest hvorfra de kan se børn dø af sult medens vi kan bryste os af “bæredygtighed”.

  • Anders Bo

    Som altid. HELT VÆK!

  • albertnielsen

    Det er vist en fordel for alle, at de “alternative begavelser” samles i et alternativt parti, det sparer en for at spilde tid på at læse alternativt tankegods.

    • Mille

      Ja, måske nok en fordel, at samle de “alternative begavelser”, men jeg har godt nok nedtur over, at de får stemmer nok til at sidde i FT. Hvem er det, der stemmer på dem? Hvem?

      • Henrik Larsen

        Lidt de samme typer som stemmer på enhedslisten, men deres forbrug af euforiserende stoffer er nok en anelse højere.

      • albertnielsen

        Der er vist ikke megen tvivl om, hvor Alternativet fik sine stemmer.

        Elbæk forlod jo Det Radikale Venstre Venstre meget brat

        2011: Radikale Venstre 366.698 stemmer, 17 mandater

        2015: Alternativet ……. 168.788 stemmer +9 mandater
        2015: Radikale Venstre 161.009 stemmer -9 mandater

        Selvom der altid er vælgervandringer på alle mulige leder, ser det ud til, at stemmerne hovedsagelig kommer fra den del af det Radikale Venstres vælgere, som ikke havde problemer med, hvad der i andre lande nok ville være ret tvivlsomme dispositioner.

        Kulturminister Uffe Elbæks mand blev ansat uden jobopslag – Dagen efter ansættelsen anmodede AFUKs forstander om et møde med Uffe Elbæk om millionstøtte. Elbæk var kulturminister, og støttede mandens arbejdsplads med ca. 180.000 kr.
        http://www.politiko.dk/nyheder/uffe-elbaeks-mand-blev-ansat-uden-jobopslag

        Elbæks mand begyndte i jobbet, dagen før møde om millionstøtte
        http://politiken.dk/indland/politik/ECE1829855/elbaeks-mand-begyndte-i-jobbet-dagen-foer-moede-om-millionstoette/

        Elbæk afviser uvildig undersøgelse af nepotismeanklager
        På et møde i Kulturministeriet forsøgte Elbæk at forklare, hvorfor han i sin ministertid har brugt lidt over 180.000 kroner på middagsselskaber og underholdning på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) – et uddannelsessted, hvor han selv har siddet i bestyrelsen, og hvor hans registrerede partner, Jens Pedersen, er ansat.
        http://politiken.dk/indland/politik/ECE1829919/elbaek-skuffede-venstre-afviser-uvildig-undersoegelse-af-nepotismeanklager/

  • Alex Damgaard

    Som Anders Bo antyder, så virker Rasmus Nordquist til ikke helt at have forstået hvilken opgave Kommissorium for udredning om dansk udenrigspolitik er sat til at løse, her opsummeret :

    Udredningen skal med afsæt i en afdækning af Danmarks strategiske interesser præsentere et samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik.!

    Det er konkret og lavpraktisk. Så naturligvis er der i Taksøe-Jensens afrapportering ikke vidtløftige “analyser” af hvad “verden har brug for”, diskussioner vedr. “plussumspil” eller afvejninger omkring “interessevaretagelse” som “gensidigt afhængige størrelser” osv. De ting Nordquist efterlyser (men vanen tro ikke selv konkretiserer udover luftkastel-stadiet) vil også blive inddraget i rapporten (FN, migration, fattigdomsbekæmpelse osv). Nordquist har helt misforstået opgaven når han efterlyser “udspil, der ikke sætter Danmark i centrum, men rettere sætter udviklingen af et internationalt retssamfund, overholdelse af menneskerettigheder og bæredygtig omstilling på dagsordenen“.

    Helt banalt kan vi her dyrke forskellen mellem politik i praktisk anvendelse og mere teoretisk / højtflyvende politisk idealisme : Den danske stat har en konkret virkelighed foran sig, og udbeder sig forslag til en fremtidig strategi der kan styrke Danmarks interesser. Det involverer naturligvis stort set alle verdens problemstillinger, men fokus er og bliver Danmarks rolle. Det mener Nordquist er forkert – han mener vi burde starte med at analysere alle verdens problemstillinger, finde nogle “bæredygtige” løsninger og så bagefter prøve at sætte Danmark ind i afgørende funktioner i disse løsninger, så Danmark bliver “det bedste land for verden“.

    Ja, i Nordquists’ optik er det ligefrem udtryk for isolationisme, at “isolere Danmark fra verden ved at fokusere på nære udfordringer og danske erhvervsinteresser” at have danske interesser som fikspunkt!

    Nu ved jeg jo ikke hvilke alternativer Nordquist reelt har i tankerne, han er desværre nærig med eksempler på globale, bæredygtige løsninger, konkrete initiativer – det er muligt han har en masse gode forslag – men jeg ved godt hvilken af de to tilgange til en fremtidig dansk politik der vil give konkrete brugbare resultater, og hvilken der vil resultere i en fristil ingen alligevel kan bruge til noget i praksis.

    Kære Rasmus Nordquist – den danske befolkning udgør ca 0.075% af menneskeheden. Danmarks areal udgør 0.009% af jordens overflade. Mener du virkelig at Danmark “isolerer” sig fordi man i en udenrigspolitisk redegørelse også har egne interesser i fokus? Taksøe-Jensens afrapportering er jo netop at sætte Danmark i forhold til “den globale udvikling” – ikke det modsatte. Taksøe-Jensen kunne da sagtens skrive at han synes menneskerettigheder burde fremmes, og andre idiot-test klicheer – men hvad skulle man bruge det til i praksis?

    • albertnielsen

      Glimrende analyse af Nordquists totale misforståelse af kommissorium.

      Det er ikke tilfældigt, at jeg er taknemmelig for, at de “alternative begavelser” samles i ét alternativt parti, hvor man kan lufte alle mulige fluffy teorier, uden at de ikke-alternative behøver at gøre andet end at ryste på hovedet af dem (og eventuelt udstøde et Dybt Suk!).

    • Mille

      Som altid et skarpt indlæg fra Alex Damgaard.

      • Alex Damgaard

        Tak Mille :)

  • Henrik Larsen

    Enig i at vi skal arbejde for klima (grøn omstilling) og det kunne såmænd også være fint med mindre økonomisk ulighed på globalt plan. Ikke fordi vi alle skal være lige, men fordi forskellen på globalt plan er for stor.
    Herefter ophører min enigheden med Alternativet så også.
    Jeg er helt og aldeles uenig i Jeres udlændingepolitik. Forestiller I Jer virkelig at vi kan absorbere hele den tredje verdens befolkningsoverskud bare vi sender dem på højskole og lærer dem dansk?

  • Jørgen Villy madsen

    Det er helt åbenlyst, at alternative begavelser ikke kan se mening i Alternativets forsøg på at skabe et miljø og en udfarende kraft, hvor det vil være muligt at levere idéer om andre løsninger på de øjeblikkelige udfordringer end dem, vi har, og som bevisligt ikke dur.
    Man skal være tykhovedet, hvis man mener, at vi lever i den bedste af alle verdener. Der er nogen få danskere, der synes, at det gør de, men de er for få. Alternativet vil levere forslag til løsninger, hvor mange andre end dem, der nu befinder sig i overhalingsbanen, får mulighed for at udfolde sig.
    Nedgøringen af Alternativet siger intet om Alternativet, men er utroligt afslørende for kritikernes egne mangler. Det er disse primitive typer, der bliver Alternativets vanskeligste opgave. Det bliver interessant at se, hvordan Partiet vil løse den.

    • Alex Damgaard

      Det er helt åbenlyst, at alternative begavelser ikke kan se mening i Alternativets forsøg på at skabe et miljø og en udfarende kraft, hvor det vil være muligt at levere idéer om andre løsninger på de øjeblikkelige udfordringer end dem, vi har, og som bevisligt ikke dur.

      Jeg ved ikke hvem du hentyder til, men jeg tror da de fleste synes Alternativet er forfriskende, og rigtig mange deler jo analysen af, at man kan gøre op med gamle slidte tankemønstre og tænke nyt, ud af boksen. Det viste valgresultatet – jeg kender mange der stemte på Alternativet.

      Problemet er kommunikation og realisme. Det ene udelukker jo ikke det andet. Her har vi et eksempel med Rasmus Nordquist, der mener at vi skal tænke mere globalt, bæredygtigt osv – ja, men det kan man da for hulen sagtens gøre, samtidig med, at man har en kommision der kigger på udenrigspolitik ud fra rent danske strategiske synspunkter, kan man ikke? Det er jo en fuldkommen bunden opgave, der er et land der skal drives – men Nordquist mener så, at når man gør det ene kan man ikke gøre det andet, eller at man slet ikke burde gøre det første, men kun det andet.

      Det er her kæden falder af i Alternativets kommunikation. Den er simpelthen for enstrenget. Nordquist burde foreslå, at der nedsættes en effektiv, kompetent kommision bestående af relevante interessenter med det fokus hans skitserer i sin blog, ikke beklage sig over at den kommision der snart er færdig med sit arbejde har et andet fokus end netop det han lige ønsker sig. Og for at gentage : Det virker ikke som om Nordquist reelt har sat sig ind i hvad kommissionens opgaver er, han kritiserer nogle foreløbige konklusioner for ikke at “addressere” dit og dat.

      Der er mange lignende eksempler ifb Alternativets kommunikation. Husk f.eks Uffe Elbæks “vision” om ikke at føre finanslovsforhandlinger i 3 år, men i stedet “lytte til borgerne”. Der er for hulen ikke mange (blandt vælgerne) der ikke mener vælgerne ikke skal inddrages – men der er altså et land skal drives, og den eneste lov der skal vedtages – det er faktisk en dansk regerings eneste formelle forpligtelse – det er Finansloven. Igen, hvorfor skal det ene udelukke det andet? Hvorfor kan man ikke lytte til borgerne og føre finanslovsforhandlinger partierne imellem alligevel? Og når man så har lyttet til borgerne, finde på en anden måde at vedtage Finansloven på?

      Alternativet skal lære, at så længe de foreslår at skifte havregrøden ud med luftsteg og vindfrikadeller, så længe vil de blive mødt med skepsis og undren, og naturligvis blive kritiseret for ikke at kere sig om virkeligheden.

      For Alternativet består det virkelige problem dog i, at hvis og når f.eks Rasmus Nordquist begynder at forholde sig pragmatisk til den politiske virkelighed, og t.ex foreslår en kommision der skal se på hvordan man med aktiv udenrigspolitik kan gøre Danmark til et bedre sted for verden, frem for at kritisere foreløbige konklusioner fra en anden kommision der har et andet formål – ja, så er Alternativet blevet et parti som alle de andre.

      Det er, tror jeg, netop den umiddelbare spontane “ud af boksen”-attitude der drager mange til Alternativet. Hvis de mister dette “brand” – hvis Rasmus Nordquist billedlig talt fik begge ben ned på jorden – ja, så er det ikke sikkert de vil blive valgt ind i Folketinget ved næste valg.

      Alternativet trækker stemmer som oppositionsparti, mange er frustrerede og tænker “hvorfor gør man ikke bare det og det”, og det har jo også lokket de nuværende Folketingsmedlemmer til Uffe Elbæk. Det giver stemmer, men det giver også berettiget kritik – meget af det er jo hverken gennemtænkt eller gennemførligt – men hvis partiet falder til patten, så at sige, og bliver pragmatiske – så mister de formentlig også deres vælgergrundlag.

      Så den her diskussion vil nok vare al den tid Alternativet eksisterer. En masse mennesker kan deponere deres drømme i partiet, ingen ideer er for store eller skøre – borgerløn, 30 timers arbejdsuge, kollektivt vedtagne finanslove, fingermaling på politiskolen, kødløse dage, sniksnak om “bæredygtighed” osv – men for alle andre er og bliver det drømmerier, så længe det ikke (kan) udmøntes i konkret, realiserbar politik. Og her vil Alternativets vælgere naturligvis altid mene, at det er alle os andre “alternative begavelser” der er “primitive typer” og “tykhovede”, når nu vi ikke kan se storheden i endnu en luftig, flagrende “vision” fra én af Alternativets mange projektmagere.

      • albertnielsen

        Præcist analyseret og formuleret.

        Vi bør/skal/kan det-ene-og-det-andet som koster 8 eller 24 eller 43 milliarder kroner!

        Et realistisk bud på hvor pengene til disse ideer skal komme fra mangler i forslagene og dermed bliver Alternativet partiet for “alternative” begavelser.

Om Den Politiske Puls

Den Politiske Puls er en politisk blog i højt tempo. Hvor vidt forskellige holdninger brydes - hver dag.

En blog hvor såvel politikere som kommentatorer kan debattere dagens varme politiske emner, politiske dagsordener på Christiansborg og i medierne. Og hvor brugerne har en mulighed for at spille med. Den Politiske Puls forener tempoet fra de sociale medier, skarpe holdninger fra alle tænkelige fløje og den skarpe eftertanke i ét og samme univers.

Vis alle bloggere