Blog

Den politiske puls

Berlingskes politiske hurtigblog

Det handler om vores miljøs fremtid – ikke Eva Kjers

Som det altid sker, når der er større sager herinde på Christiansborg, bliver fokus alt for hurtigt på personer og ikke sagen. Det er uheldigt.

Den verserende sag, der er døbt ”gyllegate”, bør ikke handle om Eva Kjers fremtid, for det er ikke ministerens navn der ændre regeringens politik – eller politikkens konsekvenser. Om det er hende eller en anden Venstre-politiker, der sidder på posten, løser ikke de reelle udfordringer regeringens landbrugspakke stiller os i.

Derfor bør vi holde fokus på bolden og i stedet bruge tiden på en øjeblikkelig og seriøs diskussion af, hvilket landbrug vi skal have i fremtiden. 

For vi har brug for en principiel diskussion af, hvilken rolle landbruget skal spille i fremtidens Danmark.

Det står klart efter den seneste tids afsløringer af den tætte forbindelse mellem regeringen og den rabiate landbrugsorganisation ”Bæredygtigt” Landbrug og det tilsyneladende kreative brug af videnskabens tal i forbindelse med vedtagelsen af regeringens landbrugspakke.

Her er det blevet dokumenteret, at miljø og natur kommer til at lide under, at landmændene får tilladelse til at gødske og sprøjte endnu mere, end de gør i forvejen.

Her er det blevet dokumenteret, at regningen for at passe på naturen og vores drikkevand kan ende hos os skatteydere, fordi landmænd skal kompenseres, når de tager miljøhensyn.

Samtidig sætter den tilsyneladende ustoppelige spredning af de multiresistente MRSA-bakterier, der har smittet tusindevis af danskere og som stammer fra landets svinestalde, også fokus på, hvilken pris vi som samfund skal betale for at have et højintensivt landbrug.

Jeg siger ikke, at Danmark ikke længere skal have et landbrug. Det skal vi. Men det skal ikke ske på bekostning af mennesker og miljø, og jeg tror, vi er gået for vidt i de hensyn, vi viser landbruget. Hensyn, der hverken redder eller gavner landbruget på sigt.

Her i Danmark har vi et hæderkronet og internationalt anerkendt princip om, at forureneren betaler. Det er et godt princip. Den, der øver skade, skal betale for at gøre skaden god igen. Men hvorfor gælder det ikke for landbruget? Hvorfor er det i stedet alle os danskere, der over skatten skal kompensere landmænd, hvis de undlader at forurene?

Jeg synes, de konventionelle landmænd for længe har fået for meget positiv særbehandling – og det desværre uden, at det har løst den uheldige situation, som mange landmænd befinder sig i med en voldsomt tyngende gæld.

Måske er der simpelthen noget i vejen med forretningsmodellen? Måske kan vi ikke bare løse landmændenes problemer ved at give dem lov til at gødske og sprøjte mere. Sådan tror jeg, det er.

Landbrugets fremtid ligger ikke i at udpine den natur, de lever af. Den ligger i at sikre et bæredygtigt samspil med det omkringliggende samfund og det omgivende miljø.

Folk skal ikke blive dødssyge af at komme tæt på en svinestald. Folk skal ikke drikke forgiftet drikkevand, fordi vandet er fyldt med gift. Miljøet, naturen og dyrelivet skal ikke bukke under, fordi gødskningen stiger.

Ved at fortsætte ud af den vej, som regeringen udstikker, gør vi blot problemerne for landbruget større og den folkelige opbakning til erhvervet mindre.

I stedet er der brug for at omstille til økologisk landbrug. I Alternativet er vores målsætning, at fødevare- og landbrugsproduktionen om mindre end 25 år er 100 procent økologisk til gavn for miljø, natur og sundhed. Det er der også efterspørgsel på fra forbrugerne, der køber økologisk som aldrig før. Faktisk er efterspørgslen så stor, at erhvervet ikke kan følge med.

Mange vil sikkert være tilfredse, hvis Eva Kjer Hansen bliver tvunget til at undskylde og får en næse som konsekvens af de stærkt problematiske sager, som hun og regeringen har rodet sig ud i.

Det er imidlertid ikke målet for os i Alternativet. Vi ønsker en genforhandling af landbrugspakken, så den adresserer de udfordringer, som landbruget faktisk står over for, og gør det på en sådan måde, at landbruget har en fremtid, der rækker ud over næste gødskning.

Om Rasmus Nordqvist

Folketingsmedlem for Alternativet

Rasmus Nordqvist er politisk ordfører for Alternativet, og ordfører for erhverv, iværksætteri, udenrigs, EU, Grønland og kunst & kultur. Rasmus var med til at starte Alternativet. Han er uddannet designer og har en fortid i modebranchen, hvor han de seneste år har været konsulent og undervist i bæredygtigmode både herhjemme og i udlandet.

  • Alex Damgaard

    Her er det blevet dokumenteret, at miljø og natur kommer til at lide under, at landmændene får tilladelse til at gødske og sprøjte endnu mere, end de gør i forvejen.

    Hvor er dette blevet dokumenteret? Der er utrolig meget blæst om denne historie – en hel masse har en hel masse meninger, men der er meget lidt konkret, helt åbenbart udtaler folk sig om en hel masse de tror, og ikke noget de ved *). Naturligvis har ministeriet manipuleret, det sker også når man fremlægger alle mulige andre planer og forslag – f.eks udkommet af satspuljer mv. Men er landbrugspakken skadelig for miljøet? Selvom en hel masse lægmænd (=politikere og venstresnoede journalister) mener landbrugspakken er “sort”, så mener sagkundskaben jo det modsatte! Pakken er generelt en forbedring – “gyllegate” handler om form, ikke indhold.

    Her er det blevet dokumenteret, at regningen for at passe på naturen og vores drikkevand kan ende hos os skatteydere, fordi landmænd skal kompenseres, når de tager miljøhensyn.

    Nu ender regningen jo altid hos skatteyderne. Om det gælder Alternativets projektmagere, Alternativets indvandrere og Alternativets visioner om bæredygtig dit og dat – hele forudsætningen er, at de danske skatteydere gider at betale for Alternativets excesser. Her kan man så indvende, at trods alt så bidrager landbruget jo med både arbejdspladser og mange milliarder i eksportindtægter, i modsætning til alle de øvrige ting og sager Rasmus Nordquist mener vi skal financiere.

    *) Og det bliver helt tydeligt, som her med Rasmus Nordquist, når det jo i bund og grund slet ikke handler om landbrugspakken men om en generel antipati imod landbruget og regeringen. Landbrugspakken har jo ikke en hujende fis med MRSA eller andelen af økologiske fødevarer at gøre – overhovedet – som Nordquist springer direkte til, og den handler heller ikke om at nogen tror der kan løses problemer ved at “gødske og sprøjte mere“. Her kan man jo se på f.eks Tyskland, hvor landmændene selv hvis landbrugspakken vedtages må bruge meget mere gødning end deres danske kolleger, de producerer simpelthen korn af bedre kvalitet. Det er den slags praktiske udfordringer landbruget står over for. De står ikke over for en udfordring der hedder 70% eller 90% økologisk, det er noget Alternativet opfinder på landbrugets vegne.

    Eva Kjer Hansen er helt sikkert landbrugets bitch, men trist at dette åbenbart forhindrer andre i at være saglige og fakta-drevne.

  • Peder Kruse

    “Det handler om vores miljøs fremtid”

    Ro på nu. Der er ingen grund til at blive hysterisk. Tidligere regeringer har overimplementeret skrivebordsteoretiske magtovergreb fra Brüsselles i snart mange år nu. Det kræver tiltag fra lokalrådet på Borgen, hvis Danmark skal vedblive med at være en landbrugsnation, men Rasmusses respekt for landbruget kan vist ligge på spidsen af en nål. Han ved jo godt, at maden kommer fra supermarkederne og ikke landbruget.

  • Egojen

    Store toner fra et parti, hvis formand jo selv er blevet fyret pga. af korruption/nepotisme! Så ingen overraskelse, at denne stil at drive sit embede som minister på også findes andre steder, selv om man nok må indrømme, at fru Hansens syn på sin rolle som minister – lobbyvirksomhed på ministerstol – går lidt ud over det sædvanlige.

    • Peter Martin Jakobsen

      Han gik af, af egen vilje. OG BLEV FRIKENDT!!!
      Hvornår fanger folk det :)

  • poul boie pedersen

    Når venstre er villig til at ofre natur og grundvand på det altfortærende erhvervslivs (ikke mindst landbrugs) alter, er det jo ikke en ny stil. Det har gennem alle tider været venstres politik at nedprioritere natur og miljø og for den sags skyld lønmodtageres forhold til for del for deres kernevælgeres erhvervsinteresser.
    Det er klart, at enhver begrænsning, f.eks. 300 m linien fra kystområderne, vil skabe enkeltstående situationer, hvor reglerne forekommer meget skrappe og som irriterende forhindringer for forskellige projektres gennemførlighed. Omvendt må man sige, at et så klart princip er en kolossal vigtig beskyttelsestype for at værne om naturværdierne, og det er jo næsten mytologisk mærkværdigt, at disse projekter ikke kan gennemføres 300 m fra stranden.
    Det helt centrale i denne sag er derfor ikke, om man kan finde konkrete eksempler på, at reglen står i vejen for et eller andet projekt. Derimod er det helt centralt, at en åbning af et hjørne i et letfortolkeligt princip er åbningen af en glidebane, hvor venstre, til stadighed vil presse på for i fremtiden uafladeligt at flytte denne grænse mod 0 m.
    Sidst Venstre var i regering var det de danske øer, der gerne måtte sælges som legeplads for velhavere, nu er det gyllereform, udrettede vandløb uden bevoksning og belgiske tilstande med kæder af betonkonstruktioner i strandkanten, der figurerer i “reformstormen”.
    Jeg besøgte for år tilbage netop kysten i Belgien med beton fundament ved beton fundament helt ud i strandsandet. På vejen ned ad kysten passerede jeg et område ca. på størrelse med to parcelhusgrunde og hegn omkring. På hegnet sad et skilt, og ved nærmere studium fandt jeg ud af at der stod:
    Oprindelig natur.
    Velbekomme – den natur skal nok trække turister til.

  • Frank Stjerne

    Prøv lige at forklare, hvad Alternativet gør for at sikre dansk landbrugs overlevelse og løse landbrugets enorme gældskrise, som de danske miljølove har påført landbruget. Love, der er betydeligt strammere end EU kræver det. Det vil sige, at vores konkurrenter har alle kort på hånden. Landbruget skaffer os importindtægter på næsten 170 mia. om året. Det lægger hele bunden i den samlede danske økonomi og giver os muligheden for at kalde os en velfærdsstat. Uden den indtægt var Danmark ikke Danmark.

    • poul boie pedersen

      Dansk landbrugs gældskrise skyldes miljølovene??
      Men miljølovene er jo ikke ændret synderligt gennem 00érne, hvorimod landbrugets gæld gennem boblen på ejendoms- og jordpriser udviklede sig vildt, til nu at andrage ca. 370 Mia kr.
      Antager vi forsigtigt, at landbrugets Åop i snit er 3%, betyder det en årlig omkostning på godt 11 mia. kr., eller næsten det dobbelte af den samlede EU støtte på godt 6 mia. kr. Og med en produktion på ca. 1575000 ton svinekød pr år (2014) svarer det til godt 7 kr.pr. kg. Dette skal holdes op imod en afregningspris pr kg. til landmanden i uge 52 i 2014 på 9,00 kr./kg.
      Jeg er opmærksom på, at vi taler alle landmænds gæld overfor svineproducenternes indtægter, men når det er sagt, mon så nogen anden enkeltfaktor har en indvirkning på landbrugets konkurrenceevne, der bare ligner skyggen af dette?
      Gældsoptagelsen bundede derimod i, at jordpriserne steg til mellem det 3- og 4-dobbelte, inden boblen brast i 2008, og bankerne gjorde hvad de kunne for at udlåne med sikkerhed i disse opblæste værdier.
      I den periode steg landbrugets gæld til mellem det dobbelte og tredobbelte, og mange landmænd forfaldt til spekulation på det finansielle og valutamæssige marked, med store tab til følge, da finanskrisen eksploderede i 2008.
      Dermed er det uhyre vanskeligt at se bort fra, at landbrugets dårlige situation i høj grad selvforskyldt.
      Når man til det lægger, at landbruget i Danmark med 2.600.000 Ha under plov beskaglægger ca. 60% af landets areal, og derved indtager måske en verdensrekord, kræver en så omfattende beslaglæggelse af naturarealet naturligvis også strammere miljøregler, end det er tilfældet i andre lande.

Om Den Politiske Puls

Den Politiske Puls er en politisk blog i højt tempo. Hvor vidt forskellige holdninger brydes - hver dag.

En blog hvor såvel politikere som kommentatorer kan debattere dagens varme politiske emner, politiske dagsordener på Christiansborg og i medierne. Og hvor brugerne har en mulighed for at spille med. Den Politiske Puls forener tempoet fra de sociale medier, skarpe holdninger fra alle tænkelige fløje og den skarpe eftertanke i ét og samme univers.

Vis alle bloggere