USA skal ikke have indflydelse på EU-lovgivning

For nylig blev et dokument lækket fra forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA, kaldet TTIP. Dokumentet, der siden hen er blevet offentliggjort, er en del af en forhandlingstekst og viser, at handelsaftalen trods gentagen kritik stadig har til hensigt at omfatte, at EU skal koordinere med USA, når EU udarbejder nye regler og love, der kan have relevans for samarbejdet. 


Jeg mener ikke, at USA skal have så direkte indflydelse på europæisk lovgivning. Særligt bekymrende er den styrkede adgang, som det vil give amerikanske lobbyister, der ønsker at modarbejde progressiv EU-lovgivning. Ikke mindst derfor er det problematisk, at USA skal tages med på råd, når vi i Danmark eller EU agter at ændre på vores regler og love.

Vi har allerede set, hvor svært det eksempelvis kan være at vedtage regulering af hormonforstyrrende stoffer eller langsigtede klimamål, der skal gøre os uafhængige af fossile brændsler. USA har længe lobbyet imod EU’s kemikalie- og klimalovgivning, der alt andet lige må siges at være mere progressiv end USA’s ditto. Derfor er det bekymrende, at USA med frihandelsaftalen står til at få en formaliseret og juridisk dikteret indflydelse, som kan forsinke, udvande og endda stoppe progressiv politik i EU.

Jeg kan sagtens se fornuften i at samarbejde om at skabe de højeste standarder gennem et progressivt reguleringssamarbejde med USA, hvis det var tilfældet. Men desværre ser vi ingen indikationer på, at det er det, der er formålet med den nuværende forhandlingstekst.

Mit ønske er, at vi bevæger os mod et mere demokratisk EU, hvor borgerne har bedre og mere direkte indflydelse på lovgivningsprocesserne. Med det forslag, der er lagt op til i de nuværende frihandelsforhandlinger, vil vi derimod bevæge os mod, at de store (amerikanske) virksomheder får større indflydelse på europæisk lovgivning. Og det endda før lovforslagene nødvendigvis præsenteres for EU-parlamentet og de nationale parlamenter. Det vil modarbejde en mere progressiv EU-lovgivning, og det er ikke i overensstemmelse med demokratiske principper.

Hvis vi skal lave en bæredygtig handels- og investeringsaftale med USA, så kræver det mere end flotte ord og tomme løfter. Vi skal se – sort på hvidt – at aftalens formål er at skabe høje standarder til gavn for mennesker og miljø, og ikke blot at fjerne krav og regler til virksomheder. Dette har vi stadig til gode at se. Et par skridt i den rigtige retning for TTIP kunne være at stille krav til udfasning af subsidier til fossile brændsler, der i den grad er handelsforvridende, samt styrke samarbejdet om mere vedvarende energi. Der er masser af muligheder for en progressiv aftale, men det ser desværre ud som om, at formålet med TTIP er tjene de fås interesser på bekostning af de manges interesser.

  • Alex Damgaard

    Jeg mener ikke, at USA skal have så direkte indflydelse på europæisk lovgivning.

    Hvad forestiller du dig at prisen ellers skulle være ..? Amerikanerne vil naturligvis have indflydelse på europæisk lovgivning når nu EU’s indre marked så at sige skal udvides til det nordamerikanske kontinent.

    Mit ønske er, at vi bevæger os mod et mere demokratisk EU, hvor borgerne har bedre og mere direkte indflydelse på lovgivningsprocesserne.

    Et fromt ønske. Hvad en chancen for dette? 0.000000000000657% og dalende?

    Og det endda før lovforslagene nødvendigvis præsenteres for EU-parlamentet og de nationale parlamenter. Det vil modarbejde en mere progressiv EU-lovgivning, og det er ikke i overensstemmelse med demokratiske principper.

    Det gælder jo al andet i EU også. Der er intet fra EU der er “progressivt” eller “demokratisk” – også i dag strømmer alt fra kommissionen og ned, og ender til sidst i de nationale parlamenter hvor ratifikation er en mere eller mindre bunden opgave – intet strømmer den anden vej.

  • Flemming Ast

    Du kender ikke historien og værdien fra USA’s oprettelse og til i dag. Lillebror skal ALDRIG blande sig i eller spørge til storesøster og storebror. Du ved nok ikke, hvem storesøster og storebror er. De har sågar en fætter. Det er altid fornuftigt at lytte til hinanden. En af de meget vigtige ting USA kan, er at USA hæver kvaliteten af produkter via meget høje erstatninger. Og det kan vi bestem bruge i EU.

  • Poul Brandrup

    Rasmus Nordquist italesætter klart og utvetydigt meget af dét der bør være EUs og dets medlemsstaters holdning til en handelsaftale med USA. Europaparlamentet har søgt at sikre fuld åbenhed omkring forhandlingerne kraftigt støttet af civilsamfundsorganisationer og størstedelen af den europæiske fagbevægelse. Der er brug for at alle gode kræfter arbejder sammen for at sikre fuld åbenhed og en rimelig aftale og for herunder bl.a. at afvise forslag, der ikke sikrer at de højeste standarder i EU respekteres af USA og omvendt. Enhver konflikt omkring implementeringen af en evt. aftale bør ligge hos domstolene. Hvis ikke disse betingelser opfyldes vil EU være bedre stillet uden TTIP.

  • Peter Bay Kirkegaard

    Rasmus Nordqvist går desværre galt i byen omkring reguleringsmæssigt samarbejde i regi af TTIP. Det handler således om at inddrage hinanden, når vi laver ny regulering, som kan påvirke muligheden for at handle på tværs af Atlanten. Ingen får vetoret over hinandens regulering, og sådan et samarbejde giver alene mening de steder, hvor vi har en ensartet opfattelse af, hvor højt beskyttelsesniveauet skal være.

    Vi samarbejder i øvrigt allerede på en række punkter, eksempelvis har EU og USA aftalt, at økølogiske fødevarer mærket med EU’s økologimærke kan sælges i USA og omvendt. Tilsvarende gælder for fly, hvor et fly som er produceret og godkendt af EU’s myndighed, automatisk er godkendt af amerikanske myndigheder og omvendt. Det nye forslag handler alene om at systematisere det eksisterende samarbjede, så vi fremadrettet inddrager hinanden på alle relevante områder.

    Når Nordqvist efterlyser sort på hvidt, at aftalens formål er at skabe høje standarder til gavn for mennesker og miljø, så behøver han i øvrigt blot at læse de udtalelser, som præsident Obama og tidligere Kommissionsformand Barroso er kommet med (se f.eks. denne: https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/03/26/press-conference-president-obama-european-council-president-van-rompuy-a) samt EUs handelskommissær, Cecilia Malmström, som har understreget det utallige gange (se f.eks. denne: https://ec.europa.eu/commission/2014-2019/malmstrom/blog/ttip-whats-it-labour-environment-and-sustainable-development_en).

  • EdmundCoplen

    Vær rolig, når Donald Trump bliver president bliver TPP genforhandlet så den bliver mere balanceret, USA vil ikke acceptere det enorme underskud på handelsbalancen

  • poul boie pedersen

    “Det handler således om at inddrage hinanden, når vi laver ny regulering, som kan påvirke muligheden for at handle på tværs af Atlanten.”
    Hvorfor mon man fornemmer lyden af englevinger og den spinkle summen fra glorien, når man læser dette?
    For hvem er hinanden og vi?
    Med den lukkethed, der udvises i de nuværende forhandlinger, har man en noget bastant fornemmelse af, at vi og hinanden ikke rigtigt omfatter menigmand og deres sundheds-, forbruger- og miljøinteresser, der bl.a. er repræsenteret i forbruger- og miljøbevægelserne. Derimod lyttes intenst til kapitalens interesser, der sammen med toppolitikere i deres lukkede indercirkler leddeløst definerer, hvad der er bedst for stemmekvæget.
    Ser man på udviklingen i EU-s indre marked, har denne terminologi gennem årene, ikke mindst med EF-domstolens mellemkomst, vist sig at komme til at omfatte snart sagt hvad som helst. Det gælder jo ikke mindst på vores egen ret til at defineret grænseværdier for skadelige stoffer, spørgsmålet om genmodifikation, positivlister frem for negativlister osv., men nu gælder det også sociale ydelser til gæstearbejdere og deres hjemmeboende familier. Ingen kan vel være i tvivl om øget lønpres i lyset af dette, fordi den sociale dimension omvendt aldrig er en del af samarbejdet.
    Og når vi nu skal udbrede dette kompleks af virkninger til også at omfatte USA, må resultatet jo uvægerligt blive, at netop sundhed, miljøsiden og forbrugerinteresserne bliver klemt nok engang til fordel for kapitalens ret til uden bindinger at kunne generere profit.
    Er man bekymret for denne vægtning, understreges berettigelsen i bekymringen jo på det stærkeste, med ideen om, at virksomheder nu gennem en overnational voldgiftsdomstol bliver berettigede til at sagsøge nationer, der lovgiver til ulempe for virksomhedernes indtjening, uden om de nationale domstole.
    Dette er intet mindre end suverænitetsafgivelse til kapitalen, fordi det er EU, der laver aftalen, og kræver den implementeret i medlemslandene netop under henvisning til det indre marked og de gældende traktater, men uden folkeafstemning.
    Bort set fra. at hele dette misfoster af en aftale svækker vores stilling som forbrugere og miljøforkæmpere, fordi man så ikke længere kan kæmpe for national lovgivning på området, svækker det jo generelt demokratiet til fordel for kapitalens indflydelse, måske endda med den virkning, at man nu skal spørge, før folketinget kan vedtage love, der i princippet kunne genere overskudsdannelsen i et eller andet lurvet tobakskompani. Dette så vi i tilfældet med Philip Morris, der under en lignende aftale i ASEAN området, fra et datterselskab i et ASEAN land, sagsøgte Australiens regering for indførelse af restriktioner, der generede markedsføringen af tobaksvarer.
    Vi ved jo, at USA i forvejen har et demokrati, det er under stærk, og over tid styrket, indflydelse af storkapitalen. Det amerikanske demokrati har udviklet sig fra en mand en stemme til en dollar en stemme, både i valgkampene og i den daglige lovgivning. Gør vi os afhængige af et sådant et system, ikke bare økonomisk, men også juridisk, har vi begivet os ud på en glidebane ned imod et dollarkrati også hos os, der undergraver de demokratiske principper vores samfund bygger på, og som vil true selve fundamentet for vores arbejdsmarkedsmodel, og vores velfærdssamfund.

  • Mike

    Hvorfor ikke?